Efter på rystende vis, at have erfaret hvor let det er at snyde Skifteretten i Danmark, og dermed svindle over for andre arvinger, og omgåes den afdødes Sidste Vilje -Testamentet, end da med retssystemets opbakning. Har jeg samlet en del erfaringer på området, som jeg agter at rådgive anløbne moraler, der har samme hensigter for at snyde, som mine brødre havde, og lykkedes med.

Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om snyd -men jeg bryder mig endnu mindre om et retsvæsen, der netop er til for at forhindre snyd, men som i praksis intet foretager sig for at forhindre det, men tvært imod støtter op omkring snyd, for at skjule egne fejltagelser, i stedet for at genoprette dem. Det skal der spot på!

Min mor døde med en økonomi som en posedames -mine brødre fortalte Skifteretten, at alt hvad hun ejede, var en pung fundet på hospitalet, med kr. 159 i kontanter -det var ALT skifteretten registrerede, på trods af både protester og beviser på modsatte, fra undertegnede.

Vor mor var husejer i 48 år -derfor studsede jeg over denne posedame status -nogle havde hjulpet hende af med en formue -men det interesserer ikke Skifteretten i Hillerød (måske Danmark ?). Læs mere om min historie -og tænker du på at snyde -læs mine gode råd -det er langt lettere end du tror at fuppe medarvinger og Skifteretten, og totalt uden risiko -for har du først fuppet, spiller Skifteretten med på DINE regler -ellers ville de jo vise at de havde taget fejl i første omgang, og DET gør Skifteretten IKKE!


10 snyde råd

Snyd skifteretten
-og dine medarvinger.

Her får du 10 gode råd:

1. Underret IKKE dine medarvinger om hvad du agter at gøre efter dødsfaldet, men foregiv at du tager dig af sagen, til alles bedste. Sørg for at begreberne Privat skifte/Offentligt skifte slet ikke kommer på tale. Du går i Skifteretten og siger at der skal laves privat skifte! Ellers bliver dit snyderi meget vanskeligt, og du behøver ikke læse de resterende 9 snyde råd. Foretag så meget som muligt i Skifteretten, og så hurtigt som muligt -uden at kommunikere dette til øvrige arvinger!

2. Gå i Skifteretten og præsenter dig som bobestyrer. Du skal ikke bekymre dig om manglende fuldmagter fra øvrige arvinger -det interesserer ikke Skifteretten -og nu er det DIG der bestemmer resten af arve delingens forløb!

3. Hvis der er et testamente, afleverer du det i Skifteretten. Men ønsker du, at det ikke bliver åbnet, siger du bare at afdødes bo er uden værdi -eller under 35.000 kr. når begravelsen er trukket fra -så åbner man ikke testamentet, og laver blot en bodeling light, som man kalder Boudlæg. Det elsker Skifteretten, det er nemlig uden arbejdsindsats. Du gør faktisk Skifteretten en stor tjeneste her, og det glemmer de ikke. Du skal ikke bekymre dig om hvis boet i virkeligheden overstiger langt de 35.000 kr -hos Skifteretten er der lim på kontor stolene, man kunne ikke drømme om at checke det du siger -end ikke hvis nogle senere gør indsigelser, eller beviser du har løjet. Ingen problemer!

4. Du skynder dig at bede om Boudlæg, efter dødsboskifteloven § 18 -et skema der udfyldes i Skifteretten, som overdrager hele boet til dig. Husk at KUN dit navn skal påføres blanketten! På få minutter ejer du hele boet, og dine medarvinger en lang næse. For nu har Skifteretten begået en fatal fejl, som de her efter vil kæmpe for at skjule -Skifteretten og du er altså nu på samme side, og du kan føle dig sikker. Hele klagesystemet her efter, er bygget på at skulle bakke Skifteretten op -så evt. klagere får ikke et ben til jorden, det ville jo give Skifteretten problemer, og det er der ingen i klagesystemet der ønsker -det er jo kolleger.

5. I pkt. 4 har du skrevet under på at du vil betale alle udgifter i forb. med begravelsen af afdøde. Men er du særlig grådig, fortæller du ikke medarvingerne, at du nu er ejer af boet, mod at betale udgifterne -men sender dem en regning på begravelsen. De fleste kan forstå at man skal dele denne udgift -og du indkasserer altså også her.

6. Undlad så længe som muligt at fortælle dine medarvinger at sagen er afsluttet i Skifteretten. Du skal ikke være bange for, at Skiftereten fortæller øvrige arvinger om sagens afslutning og udfald -det gør de IKKE! De end ikke registrerer andre arvinger.

7. Beder andre arvinger dig om regnskaber eller dokumenter, kontoudtog o.s.v. nægter du blot at udlevere disse. Retten hjælper dem ikke med disse informationer -og dine medarvinger står ikke på officielle papirer som arvinger -det sørgede du og Skifteretten jo for i pkt. 3 og 4. Du og Skifteretten har reelt nu gjort dine medarvinger både arveløse og retsløse, da det nu er umuligt for dem at få oplysninger om afdødes økonomi!

8. Beder andre arvinger dig om fuldmagt til at gå i banken og checke afdødes økonomi -siger du blot nej -eller aller bedst, undlader at svare dem.Samme metode bruger Skifteretten -de undlader blot at svare hvis nogle beder dem om dokumenter!

9. Hvis du vil have sagen til at se ud som om du er reel, udfærdiger du et fake regnskab efter du har solgt eller foræret boet væk. Det er yderst let. Er der f.eks. en bil du ønsker skal være nul kr. værd, laver du blot en vurdering på nettet -der kan du selv fastsætte prisen via hvordan du udfylder skemaet -husk at afkryds at du ønsker at sælge til Forhandler! Øvrige arvingers vurderinger ser Skifteretten bort fra -for nu er du og retten jo på samme side!

10. Kære svindler -du har nu sammen med det danske retssystem uden problemer snydt nogle mennesker -og sandsynligvis splittet en familie til atomer -for at tjene nogle håndører. Du skal ikke være bange for at blive stillet til regnskab fra retsvæsents side, I har jo været sammen om ugerningen “Brothers in Crime”! Jeg håber du finder det det hele værd.