Efter på rystende vis, at have erfaret hvor let det er at snyde Skifteretten i Danmark, og dermed svindle over for andre arvinger, og omgåes den afdødes Sidste Vilje -Testamentet, end da med retssystemets opbakning. Har jeg samlet en del erfaringer på området, som jeg agter at rådgive anløbne moraler, der har samme hensigter for at snyde, som mine brødre havde, og lykkedes med.

Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om snyd -men jeg bryder mig endnu mindre om et retsvæsen, der netop er til for at forhindre snyd, men som i praksis intet foretager sig for at forhindre det, men tvært imod støtter op omkring snyd, for at skjule egne fejltagelser, i stedet for at genoprette dem. Det skal der spot på!

Min mor døde med en økonomi som en posedames -mine brødre fortalte Skifteretten, at alt hvad hun ejede, var en pung fundet på hospitalet, med kr. 159 i kontanter -det var ALT skifteretten registrerede, på trods af både protester og beviser på modsatte, fra undertegnede.

Vor mor var husejer i 48 år -derfor studsede jeg over denne posedame status -nogle havde hjulpet hende af med en formue -men det interesserer ikke Skifteretten i Hillerød (måske Danmark ?). Læs mere om min historie -og tænker du på at snyde -læs mine gode råd -det er langt lettere end du tror at fuppe medarvinger og Skifteretten, og totalt uden risiko -for har du først fuppet, spiller Skifteretten med på DINE regler -ellers ville de jo vise at de havde taget fejl i første omgang, og DET gør Skifteretten IKKE!


Hvordan har Retsindustrien det?



Hvordan har retsindustrien/retssikkerheden det i Danmark år 2010?

Jeg troede engang, at retsindustrien -politi, dommere, retsvæsen, juridiske embedsmænd, statsadvokater, og så videre, var garanter for, at vort samfund ikke skulle styres af den stærkestes ret -jungleloven. Jeg troede at hele dette mægtige system, var lavet for at politikernes love, skulle føres ud i det praktiske liv. Jeg troede at systemet var til, for at beskytte den enkelte borger mod overgreb og ulovligheder.
Nu har jeg så måttet ændre opfattelse, efter at have set en flig af dette mægtige apparat, som det viser sig, lever sit helt eget ukontrollerede liv -i et helt andet århundrede end resten af samfundet lige nu befinder sig i. Jeg har været hele vejen igennem -lige fra sagens start (Simpel arvesag) -én sagsbehandlers totale mishandling af en arvesag, som gør undertegnede både arveløs og retsløs efter mine forældre, og der fra gennem hele systemet -en retspræsident, politiet, én politi direktør, Landsretten og Statsadvokaten.

Det her skal ikke dreje sig om min sag -men jeg er nødt til at bruge den som reference -det er denne sag der har givet mig det nye syn på et retsvæsen, vi i Danmark ikke kan være bekendt, og som jeg skammer mig over at give videre til mine børn og børnebørn.

I Danmark har vi et veludviklet klagesystem -og der klages da også som aldrig før over afgørelser. Fra oficiel side siges der vi er et folk af brokkere! Er det nu også helt rigtigt? Nej -den passer ikke -vi er et folk, der kan kende forskel på “rigtigt” og “forkert”! Klagesystemet er blevet en sovepude for retsindustrien -forstået således, at en sags start, f.eks. en arvesag ved skifteretten betragter skifteretten blot som en 1. behandling. En sag som burde overståes og behandles forsvarligt allerede første gang, så ulidelig mange klagegange og flere behandlinger af samme sag kunne undgåes -men proceduren er blot at uddele orientering om hvordan man klager, i stedet for at lave sagen efter gældende love og regler første gang -end sige LYTTE til de mennesker der er involveret i sagen. Retsindustrien spilder enorme recourcer på denne måde -og mange borgere får deres retssikkerhed rystet.

Når en sag går galt, skulle man tro, at klagesystemet er til for at genoprette skaden. Det sker givet vis også i mange tilfælde, men hvis skaden er sket grundet fejl i retsvæsenet, sker der noget helt andet -så lukker HELE systemet sig om sig selv, og danner en “fæstning” som en borger umuligt kan trænge ind til. Nu går det så fra retsvæsenets side slet ikke ud på at lytte til argumenter, endsige besvare argumenter fra borgeren, nu går hele maskineriet sammen om, at forhindre at den fejl systemet har lavet, slipper ud, og borgeren dermed får sin ret.

Jeg har som sagt prøvet hele klage møllen over en fejlbehandling i skifteretten. Først skifterettens præsident
-hans eneste reaktion, var at dække over sagsbehandlerens fatale fejlbehandling. Jeg anmeldte svindel i arvesagen til politiet. Politiet jurister forundersøgte sagen, og anbefalede en politi undersøgelse, som i øvrigt tog 6 mdr. og var totalt uden kommunikation til undertegnede. Midt i undersøgelsen fandt jeg ud af af omveje, at politidirektøren havde stoppet undersøgelsen, som officielt kørte videre, da juristerne jo havde anbefalet undersøgelsen. Som ventet skulle undersøgelsen IKKE opklare noget, for så havde man jo fremvist skifterettens fejl. Sagen mundede ud i intet, men jeg har sagens akter, og hvis den sagsgang er standard for dansk politi, må jeg sige det er intet mindre end en katastrofe, og evindelige pengetilførseler til politiet må være som at hælde formuer ud af vinduet. Jeg skal ikke gå sagen igennem, men f.eks. spørger betjenten en af de afhørte: ” Efter det du har opgivet af fortjeneste på salget af familiens hus, mangler der 500.000 kr i regnestykket. Hvordan forklarer du det?” Afhørte svarer: “Det er ikke lige paratviden!” På film ville betjenten have bedt om dokumentation -og stillet sig selv spørgsmålet, om ikke det var her i undersøgelsen, han som betjent skulle skride til handling -men nej -her stoppede hans arbejde. Et eksempel mere: I sagen har jeg fundet ud af hvad skifteretten burde have gjort, men ikke ville til trods for jeg fortalte dem at den var gal, nemlig at der manglede et størrre beløb efter salget af familiens hus. Det går politiet nu i banken for at undersøge -og taler med en rar bankdame der om. De kigger på nogle kontoudskrifter, og finder ikke hele det manglende beløb. Betjenten konkluderer derfor: “Beløbet er ikke som anført af anmelderen XX kr. men XX kr.” Mit bevis, mæglerens provenue beregning, sort på hvidt underkendes der med, at betjenten ikke gider finde pengene -hvilket man selvfølgelig ikke kun kan gøre på den måde at mødes med en bankdame, penge skjules ofte på anden måde, og andre steder. Og sådan er hele sagen -alle afhøringer -løjne der er oplagt, bliver aldrig modsagt af politiet -afhørte bliver aldrig afkrævet dokumentation for påstande. En skin undersøgelse -eller overmåde amatørmæssigt politi arbejde? Jeg tvivler på politiet er så dårligt uddannet -så det er nok nærmere et led i systemets forsvar af sig selv!

Så går turen videre til Landsretten, som jeg beder erklære Hillerød skifteret uvildig i en 3 sag, da samme dame i skifteretten allerede har lavet samme sag to gange -og anden gang “mærkeligt” nok IKKE ønskede at rette op på sine egne fejl fra 1. behandling. Landsretten skal nu tage stilling til om nøjagtig samme ansatte i Hillerød, skal lave 3 sag også -og det kommer Landsretten frem til, at det skal hun da! Her lukkede systemet sig igen om sig selv -og damen i Hillerød skifteret nægter at erklære sig uvildig -meget underligt. Enhver kan se, at retsssikkerheden ville have det bedre, om nye øjne kom på sagen -men sådan er det ikke i retsindustrien i Danmark år 2010.

Samtidig har jeg nu en klage hos Statsadvokaten over den halvhjertede politi undersøgelse. Efter 2 måneder afgør han sagen -og med afgør mener jeg AFGØR! Han fremsender et brev hvor der står at sagen er afgjort, og at alt omkring politi undersøgelsen findes i bedste orden -ingen argumenter, ingen forklaringer over hovedet. Og dog -Statsadvokaten ligger Politi Direktørens forklaring til grund for hans afgørelse!
Statsadvokaten har selvfølgelig og rimeligt nok, indhentet politi direktørens kommentarer, som jeg ved sagens gang bad om at få en kopi af -men det nægtede Statsadvokaten mig. Jeg sidder altså med en afgørelse, som jeg ikke aner præmisserne for -men som er afgjort af min “modpart” -nemlig nøjagtig den indstans min klage gik på! Det er da fantastisk! I øvrigt har statsadvokaten fortalt at hans AFGØRELSE ikke kan påklages, og yderligere henvendelser fra mig i sagen IKKE vil blive besvaret.

Det her er en meget lille flig af hvordan jeg som almindelig borger har oplevet retsindustrien i Danmark år 2010. Jeg bor i Estland -et land som Danmark meget gerne vil have sig frabedt at blive sammenlignet med som oftest. I Danmark har vi pr. definition ikke korruption. Her i Estland blev 5 dommere dømt sidste år for korruption -og én mere er på vej. Hatten af for et land, der tager retsssikkerheden alvorligt. Forskellen på de to lande er bla. at Estland er et nyt land -alt er bygget op fra nyt -og her tager man rent faktisk love og regler udstukket af politikerne alvorligt -og følger dem. Dem der ikke gør, bliver retsforfulgt. I Danmark er det anderledes. Danmark er et gammelt land. Visse systemer -bla. retsvæsenet har udviklet dets helt eget magtsystem, og arbejdsmetoder -fjernt fra politikernes visioner og love -ja selv Justitsministeriet indgår i dette system -det lærte jeg også i min sag.

Retsindustrien i Danmark er endnu ikke meldt ind i Kommunikations Samfundet. Man kommunikerer IKKE med en borger. Stiller en borger 10 relevante spørgsmål/fakta til en sag -kan man med sikkerhed vide, at de blot negligerer dem, hvis de står i vejen for den agenda retssystemet har med sagen. I mit tilfælde at dække over systemets fejl. Man får aldrig en forklaring på en afgørelse. Aldrig en forklaring på hvorfor beviser slet ikke tæller. Jeg har ofte skrevet i sagen -jamen fortæl mig dog hvorfor I gør som I gør -jeg er villig til at lytte, men får aldrig forklaring -udelukkende afgørelser!!! En “sjov” oplevelse i politi sagen, efter 3 mdr. spurgte jeg høfligt pr. mail, om de kunne give mig en tidshorisont på sagen. Jeg fik en mail retur, hvor der stod, at man betragtede min henvendelse som en klage -og at man ville behandle den som sådan! Tidshorisont -nej det fik jeg ikke!

Til slut må jeg rådgive -sidder du i samme situation, hvor du arbejder med en sag i retsindustrien, og modtager et brev, som slutter med -”Yderligere henvendelser fra Dem kan ikke forventes besvaret” -så har du ramt noget essientielt i sagen -så er du på rette spor. Jeg har en hel del breve fra systemet der slutter sådan -i stedet for at forholde sig til faktuelle spørgsmål i min henvendelse.

Stakkels fremtid for dansk retsindustri -og ikke mindst den enkelte borgers retssikkerhed!